tirsdag den 17. maj 2011

Lektor Blomme glæder sig

Nu begynder vi så småt at kunne se forskellen mellem vort udmærkede Blackboard og blogs. Bloggen lægger altså langt mere op til refleksioner - og dermed samtaler - end et Backboard forum. Et elektronisk forum giver samtalen karakter af turtagning og minder mig altid om en mødedisciplin :D
Det gælder sådan set også diskussions forummerne her i Lek2r wikien. Forum er brilliante til rådgivning, men ikke rigtig til tænkning og overvejelser....

Ida, der er en gammel rotte i Web 2.0 verdenen og derfor bare drøner derudaf, er heldigvis nu ved at få nogle samtalepartnere. Der skal nok snart komme flere, Ida :)
Web 2.0 teknologier er i bund og grund sociale, så man føler sig ikke blot ensom indtil man er "koblet sammen med andre", det er også ganske svært at få øje på pointen, så længe man er helt alene!

LibraryThing
Både Ida og Anne gør sig nogle interessante overvejelser over LibraryThing. Både over begrænsningerne i en dansk kontekst, hvor alle bog forsiderne mangler (øv! bare danske forlag dog brugte Amazon.com) og over den konkrete brug i undervisning.

Jeg har i længe arbejdet på at få UC Syddanmarks bibliotek på listen over danske biblioteker, man kan søge i via Library Thing (se min kommentar på Hans Uwes blog). Jeg tror, jeg er lige ved at være nået i mål med det projekt :)

Apropos Hans Uwes blog, så har Hans Uwe vundet prisen for at have fundet den første widget, vi ikke har foreslået i undervisningsmaterialet. Tillykke Hans Uwe :P Når jeg ser på din Google kalender og dine delicious tags, siger noget mig, at du er ved at længes efter sommerferien? :D

Om at kunne sit håndværk
I blogposten om  overvejelser over delicious rammer Anne lige ind i en meget vigtig pointe vedrørende delicious og alle de andre teknologier:

"....jeg er nødt til at arbejde lidt mere med Delicious for at blive klar over flere funktioner, og hvilke muligheder, der egentlig er tale om i undervisningsammenhænge, før jeg vil bede studerende benytte denne form for videndeling."

Det er lige før, jeg vil printe den sætning ud i opunkt 45 og hænge den op over min kontordør!! Både teknologierne og det at undervise er former for "håndværk", som man kun kan lære gennem erfaring!

Se det ved Elsebeth alt om. Der er håndværk så det klodser i Elsebeths vidunderlige billede. Selv tørrestativet er håndlavet. Gad vide om Elsebeth selv har fældet træerne til stativet?
Når jeg ser på det billede, kan jeg næsten lugte farvebadet, Elsebeth :D

Moblog (mobil-blog)
Mette K er "gået mobil", hun blogger sørme fra København! Hvor sejt!! En spændende post iøvrigt om et projekt, hvis læringsbegreb får mig til at tænke på de to metaforer, tilegnelse og deltagelse, Helen og jeg præsenterede i vort oplæg om Lek2R undervisningsforløbet:
Web 2.0 som redskab for fremtidens underviser og studerende


Lektor Blommes slutkommentarHvor er det dog en herlig ting at undervise på denne måde :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar