mandag den 20. februar 2012

How people in science see each other

Hvis nogen af jer er interesseret i at arbejde med Flickr (billedopbevaring/billedressource), så kunne opgaven f.eks. være at lave en udgave af denne collage - med "technician" erstattet af tilsvarende illustrationer af "Librarian" ;)
I er vel ikke Chuck Norris? Eller? :)

tirsdag den 24. januar 2012

Om Blogrolls

I lider utvivlsomt af "begrebs-forstoppelse" alle sammen. Ja, vi ved det godt, vi bruger så mange nye ord i undervisningsmaterialet, men det hører med til at sætte sig ind i et nyt vidensområde, at man lærer dette områdes faglige begreber. Så hold ud! Vore nye studerende klager også over vores sprogbrug hvert år, og jeg plejer at trøste dem med, at det værste sådan set er, at efter 3-4 år, vil de selv tale sådan :)

Jeg vil lige vende begrebet "Blogroll" i denne post. Først "Hvad er en Blogroll"? Wikipediaen har en oversigt over "blog begreber" (som måske kan være nyttig i andre sammenhæng også), her er begrebet defineret således:
Blogroll: A list of other blogs that a blogger might recommend by providing links to them (usually in a sidebar list).
Wikipedia: Glossary of blogging

En blogroll er således bare en linksamling, men en linksamling til Blogs, ikke til en hvilken som helst webside! :)

Begrebet "Blogrolls" er således simpelt nok, men Blogrolls kan have mange forskellige udseender. De kan være simple hyperlinks, som på det ses til højre i denne blog. Her er bloggernes (jeres) navne hyperlinks til jeres blogs. Men Blogrolls kan også være mere raffinerede, som blogs'ene: "Ingeborg Jurgensen", "Tækkers tanker", "Nørdede tankespind", "FutTut" og "Katten Oscars tanker" er eksempler på.

Disse blogrolls præsenterer ikke blot bloggen elller bloggerens navn, men illustrer også strømmen af poster, idet man kan se én eller flere posters titel/overskrift, eller hvad I nu måtte have valgt at vise (Ikon/Titlen på den nyeste post/Et uddrag af den nyeste post/Miniature af det nyeste punkt/Dato for seneste opdatering).

Ikke mindst muligheden for at vælge "Titlen på den nyeste post", bør vi alle være opmærksomme på. Vore titler på vore blogindlæg skal være sigende for indholdet, idet titlen er den teaser, der får os til at klikke videre til bloggen.... eller ej.

Det er præcis det samme, der er tilfældet i forummet - og for den sags skyld - i emails :) Titel/emne er super vigtigt!! Forskellen ligger i anvendelsen. Mens titel/emne i forums og mails er hjælp til at finde tilbage til noget, man ved skulle være der, så er blog titlen først og fremmest en fiskekrog, man skal have læseren til at bide på :)

Endelig vil jeg nævne, at der findes forskellige officielle "Blogrolls", som man kan melde sin blog til i det håb, at flere så vil få øje på den. Den berømteste hedder Technorati og en ganske kendt dansk version hedder Blogroll.dk.

mandag den 23. januar 2012

SOPA er død

Ikke blot Facebook har været fyldt med kritik af S.O.P.A.m også Twitter har summet af forargelse.

SOPA

Protesterne har gjort indtryk. Ikke blot Wikipedia protesterer, Google og andre store spillere har nu fået kolde fødder. Selv Microsoft har sluttet sig til de, der presser amerikanske politikere til at revurdere sagen.
Resultatet er, at "Den republikanske politiker Lamar Smith tilbagetrukket lovforslaget Stop Online Piracy Act, bedre kendt som SOPA. Det sker efter de mange reaktioner fra internetfirmaer og den amerikanske befolkning. Lamar Smith vil have bredere enighed om en løsning." (Kilde: Version 2).

Pyh!! Vi er reddet.... i første omgang.

lørdag den 21. januar 2012

S.O.P.A.

Også på Facebook markeres nu modstanden mod det amerikanske lovforslag i form at en "profilbillede demonstration". (læs mere om Profilbilleder).

fredag den 20. januar 2012

"Stop Online Piracy Act.' (Sopa)

Der er en glimrende lille artikel i Information, torsdag d. 19. januar 2012, der kort forklarer om problematikken omk. "Stop Online Piracy Act.' (Sopa): "Internette som en skrøbelig økologi."

tirsdag den 17. januar 2012

25 millioner Wikipediabrugere vil savne Wikipediaen i morgen

i morgen kl. klokken 6.00 dansk tid lukker Wikipedia den engelske udgave ned i et døgn i protest mod amerikansk lovforslag, et lovforslag, der kan for alvorlige konsekvenser for hele internettet.
Lovforslaget "Stop Online Piracy Act.' (Sopa) vil, hvis det gennemføres, give rettighedshavere mulighed for at få websites tvangslukket, hvis der alene er mistanke om piratkopiering.